....Øhhh jeg var Astronaut!!!
Jeg kan nu skrive astronaut på mit CV 😄 mit job på Chelsea Flowershow var netop dette! Jeg var en del af standen 'ROCKET SCIENCE', som et et samarbejde mellem RHS Campaign for School Gardening og UK Space Agency. Dette umage partnerskab, har 'født' et temmeligt spektakulært projekt - til efteråret sendes 2 kg rucola frø (på eng. 'Rocket seeds') op til den internationale rumstation ISS og bliver der i nogle måneder, i kredsløb om jorden i 500 km's højde. Når frøene er tilbage på jorden, får britiske skoler, der har tilmeldt sig projektet hver en pakke frø, der har været i rummet og en pakke almindelige 'jordiske' frø. Skoleeleverne skal herefter lave forsøg og se om frøene er blevet påvirket af 'rum opholdet'. Påvirker øget stråling, vægtløshed og lignende frøenes spireevne og kvalitet?! Forsøget er ikke lavet før, så elevernes arbejde bliver et rigtigt videnskabeligt projekt - SUPER spændende!
Standen var fuld af kapaciteter fra ESS og europæisk rumfart, et hydrophonisk drivhus, potentielle 'rumplanter' etc. Vi var tre frivillige på standen, der skiftedes til at hoppe i astronaut dragten og gå i 'vægtløs kredsløb' så vi kunne give standen opmærksomhed og dele informationsmateriale ud. Projektet har fået meget opmærksomhed og siden der blev åbnet for tilmeldingen til projektet i mandags, har over 1500 skoler allerede meldt sig - ret fantastisk!
The Daily Telegraph havde i øvrigt astronauten på listen over de sjoveste syn på Chelsea Flowershow 2015 - SE HER!
Har du lyst til at læse mere om Rocket Science projektet kan du gøre det HER
Det var nok det sjoveste og varmeste job, jeg nogensinde har haft...
Havetrolderi
lørdag den 23. maj 2015
Morgenstund HAR guld mund...
De tidlige morgener er en af de bedste ting ved at være frivillig på Chelsea Flowershow. Den stille summen, af folk der vander haver, fikser beplantninger og dekorationer er vidunderlig. Den friske morgenluft, stilheden, duftene fra alle den skønne blomster og ikke mindst pladsen inden gæsterne myldre ind er et eventyr. Håber billederne kan give dig et drys af denne stemning...
torsdag den 21. maj 2015
Fest, farver og flowers...
Fire dage på benene på Chelsea Flowershow tærer på kræfterne, så dagens skriv herover bliver kort og billederne får lov at fortælle historien og kan forhåbentlig inspirere.
Har du spørgsmål til de enkelte billeder, så smid en kommentar, jeg er for træt til at skrive billedteksterne nu... ❤️
Har du spørgsmål til de enkelte billeder, så smid en kommentar, jeg er for træt til at skrive billedteksterne nu... ❤️
Abonner på:
Opslag (Atom)