mandag den 8. oktober 2012

Stedsegrøn stentøj & semisuccesfuld bunddække

Efteråret er ved at træde i karakter, blade og regn vælter ned og dagene i have bliver kortere og koldere. Men så bliver der jo heldigvis tid til indendørs syslerne, der har været lagt på is hele sommeren. Er igen begyndt at lave keramik, strikke, hækle og ikke mindst rydde op indendørs.

Da jeg bor i et lille hus med begrænset plads, bliver det meste keramik lavet med henblik på haven.
 I foråret lavede jeg en håndfuld stentøjs "bladruller" til at placere på toppen af plantepinde. Pindende er afbarket båndpil, som jeg er oversvømmet af i haven, det er super velegnet til formålet. Seneste frembringelse er stedsegrønne stentøjs "frø" der kan ligge i skovhaven hele vinteren og give lidt farve. Klik på billederne hvis du vil se dem i størrer str.!



 


 
Under oprydningen i huset faldt jeg over en masse valnødder, der ikke var blevet spist sidste jul. Hmmm tænkte damen her, de må da kunne bruges i haven!? De fik plads i min store krukke foran huset, hvor der i forvejen ligge adskellige kokosnødder og dækker jorden. Fint så det ud, men kortvarigt blev det. Der gik bare få dage, så havde egernet flyttet alle nødderne til sit forrådskammer. Så som bunddække var nødderne en semisucces, men jeg er helt sikker på at egernet blev oven ud lykkelig! Nåede lige at få et før-billede...
 
God uge til alle :o)
 


10 kommentarer:

  1. hej Helle.Sikke da nogle smukke stentøjs-frø du har lavet.Og dit fad er også dejligt med alle kokosnødderne og valnødderne.Men så kom det lille frække egern.Men de skal jo også leve.
    Jeg har meldt mig som fast læser hos dig,da jeg synes du har en spændende blog,og glæder mig til at følge dig.knus Jette (mit lille gods)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette,
      Tak for de søde ord og velkommen på bloggen.
      Egernet får helt sikkert god gavn af valnødderne, efter at have ædt alle havens umodne hasselnødder hen over sommeren. Det fjollede dyr sad i træet og smed tomme skaller i hovedet på os og havde åbenbart glemt alt om at lave forråd :o)
      Kram Helle

      Slet
  2. Ja det ser fint ud ...bladrullerne er jeg vild med, de har en skøn farve, og er en fin idé.
    Jeg synes også du har en spændende blog Helle, du har sjove indslag med et tvist, det liker jeg!!
    Ha ha jeg har også prøvet nødder som udepynt, min succesrate var lige som din. Men kastanier er åbenbart ikke egernføde, så de blev liggende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Bente, der skal også snart laves en ny portion bladruller, synes selv de er er ret så fine i haven. Uh kastanier var en super ide til pynt, har også en plan om at få samlet en sæk kogler, der skal bruges som bunddække i min skovhave.
      Kram Helle

      Slet
  3. Hvor er du da bare kreativ. Er du fuldtidskeramiker eller?

    Jeg har stadig ikke glemt dine små pudemos, som du har bragt ind i haven, jeg leder stadig efter nogle, men jeg synes ikke at jeg vil være bekendt at gå hen til de huse, som har hele tage overgroet med mospuder, men tænk hvor meget man kunne udrette med et helt mospudetag.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh nej jeg er total amatør keramiker, går til keramik en formiddag hver uge. Jeg er grafisk designer og bruger det meste af min arbejdstid foran en computer.
      Håber snart der dukker noget pudemos op i jordhøjde som du kan få fingrene i. Ellers må du krydse fingre for en ordentlig efterårs storm, så der kan blæse et tag i din retning :o)

      Slet
  4. Fede ideer ...........rart at læse om anden helt anden havestil end de fleste
    Har ikke glemt dine Blå Impatiens (de gir næsten ingen frø iår ) men der kommer lidt andet guf med posten

    SvarSlet
    Svar
    1. Taaaak Ege. Mmmm lyder spændende med postguffen, det vil jeg glæde mig til :o)
      Kram Helle

      Slet
  5. Kære Helle
    Havde jo ikke lige set dine nye hjemmelavede lækkerier til haven! - Altså hvor er de blade og frø smukke og organiske :-)
    Klart dyrene tror du lægger guf ud til dem, du er jo altid så god ved dem ;)
    God weekend!
    Kram Rose

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Rose, Ja der er gang i keramikken igen, skal sørge for at du får et dyresikret grønt "objekt" til din have ;o) Guffen blev i hvertfald spist hurtigere end hurtigt.
      Kram Helle

      Slet