Jeg har fået, eller rettere lavet, høns til haven. Er ikke helt sikker på racen, måske er det Black Clays eller Homemadies!? De er fredelige, velopdragne og billige i foder. Og naboens katte lader dem være i fred, selv om de ikke er bag indhegning, så måske skal flokken snart udvides!
Tiden i haven er unægteligt på nedadgående, men så bliver der jo igen tid til keramik og garn. Keramik og have kan heldigvis let kombineres, så jeg kan sidde med lerede fingre og lave projekter til haven, hele den laaaaaange vinter. Lidt havearbejde blev det dog til i sidste weekend. De senest indkøbte planter skulle i jorden. Jeg havde købt store clematis, hosta og jordbærplanter til spotpris i Bilkas Havecenter.
Herudover skulle også en hel kurvfuld løg plantes. Så nu er det bare og vente på at vi igen går mod lysere tider - der er faktisk kun en måned til vintersolhverv.
Så med mindre jorden går under den 21. december 2012, er der lys forude!
Ja heldigvis er der kun en måned tilbage, inden det går den rigtige vej igen. Det er nogen søde høns du har lavet, og selv ræven tager dem garanteret ikke :)
SvarSletJeg købte også af de billige clematis i Bilka, ja også af løgene :) sikke mange penge vi har sparet.
Hihi ja det er dejligt at "spare" når der købes ind til haven. Gav kun 30,- for clematis, normalprisen var 130,-, og kun 10,- for Hosta, så jeg sparede over 600,- som jo snildt kan bruges på planteskolen ;o)
SletJa det kan vi lide, men du har sparet mere end mig, det er en måned siden, jeg købte mit. Jeg gav 40 kr. for clematis. Hosta til en tier ja det var da også billigt :)
SvarSletSikke nogle dejlige små høns, du har fået i din have. Jeg kan især godt lide den der er en smule skeløjet (sødt)!
SvarSletTillykke med et godt køb. Vi elsker jo alle at spare og købe tilbud, så der er plads til flere planter på budgettet. Ja NU varer det ikke så længe, før vi går mod lysere tider. Jeg kender faktisk en, der har fødselsdag på denne årets korteste dag. GODT det ikke er mig!
Tak Bente, håber der snart klækkes flere skeløjede høns. Puha jeg må tilslutte mig, GODT det heller ikke er mig, der har fødselsdag på årets korteste dag.
SletKære Helle
SvarSletHold da op, hvor jeg klukker her, for de kræ er da helt uimodståelige! Perfekt måde at få høns i haven - og så endda en helt ny race ;0) Seje Chick's !
Det er fedt når supertilbudende dukker op - rigtige skønne sager du fik dig :-) Bilka i Hillerød har jeg været i et par gange de sidste tre uger for første gang men ikke fundet noget. Planteafdelingen skuffede mig faktisk meget - havde regnet med CD- sager og måske bøger plus gode spændende planter men ak :( Du må da have været i en anden by?!
Kram Rose
Kære Rose,
SletJa det er en dejlig nem hønserace. Jeg var i Bilka i Næstved for nogle uger siden og gøre mine kup. Det må have været lige op til sæson lukningen, jeg følte mig i hvertfald MEGET heldig :o)
Kram
Helle
Er du da helt pjattet hvor er de høns skønne ;O) Jeg vil glæde mig til at de begynder at lægge æg, og vi får kyllinger at se ;O). Dejligt at lave plantekup, jeg var forbi bilka idag, men havecenteret var lukket ned for vinter, held og lykke med planterne
SvarSletGok, gok mon der ikke snart kommer æg og kyllinger, det kunne være dejligt og måske skulle jeg overveje at få en hane til flokken ;o)
SletKh Helle
Det var dog nogle skønne høns du har fået lavet. Du burde næsten have en hjemmeside med salg, hvis du ikke allerede har :)
SvarSletDet var dog nogle gode billige køb du har fået gjort dig. Sjovt nok kommer jeg stort set altid for sent, når der er gode tilbud i supermarkederne.
Mange hilsner
Lise Lotte
Hej Lise Lotte,
SletIhh tak for de søde ord om hønsefarmen. Næhhh har ingen hjemmeside med salg, keramiken er ret ny for mig, men det kan være det kommer ;o)
De gode tilbud fandt jeg helt tilfældigt, så det var mere held end forstand.
Kh Helle
Godaften Helle.Ja!jeg synes også at det er nogle nuttede høns du laver.Og sikke nogle gode køb du har gjort.Jeg købte to clematis for en måned siden og jeg gav 60 kr pr.stk.
SvarSletSom du skriver er der ikke så længe til at det vender,og så går det heldigvis den anden vej med lyset.
Rigtig god aften til dig knus Jette
Tak Jette! Jeg har åbenbart været super heldig med mine plantekøb. Åhh det bliver Så dejligt når lyset igen vender og havesæsonen igen starter forfra.
SletKram Helle
Fik mig et godt grin over din fortælling om hønsene .......hvor er de nuttede
SvarSletJeg har IKKE glemt dine frø ;-))))))))
Vi har rigtig høns (dværg orpington ) i haven og nu med en fin sort/Blå hane som er meget tam .....sikken en fornøjelse at se dem tulle rundt i haven ( vores have er indhegnet hele vejen rundt og rævesikre)
Det lyder herligt med dværg høns i haven, min have er ikke hegnet ind. Så med en beliggenhed mod eng og skov kommer ræven tit forbi, så levende høns ville nok ikke få mange chancer her. Desværre, for det er bare så hyggeligt når de tusser frit rundt. Kram Helle
SletSikke en flot hønse-familie du har! Nu må vi håbe de ikke kradter hele din græsplæne op her i vinter.... ;o)
SvarSletTak :o) De er heldigvis småtspisende så jeg tror græsplænen overlever.
SletHvor er det nogen fine høns du har lavet. De er nu meget lettere at passe end vore høns.
SvarSletMed alle de mange løg kan du se frem til rigtig mange smukke forårsblomster.
Ha´ en god aften.
Ja efter at have passet daggamle kyllinger for en ven - inde i huset - i to uger, fandt jeg ud af at jeg måtte have nogle nemmere høns. Jeg glæder mig til forårsløgene, der alle er rådyrsikre, med undtagelse af en enkelt pose tulipaner min datter valgte, som er kommet bag hegn.
SletKh Helle
Hej. Du er vel ikke begyndt at lave de fine høns til videresalg? Jeg vil nemlig meget gerne købe et sæt høns til haven😉
SvarSletVh. Louise Hummel