lørdag den 18. august 2012

Kun 233 mord på samvittigheden

Godt jeg ikke er buddist, men mon ikke der findes tilgivelse for mord på dræbersnegle!? Selvom 233 snegle lyder af meget på en aften, må jeg glad konstatere at antallet er nedadgående i haven. Det skyldes desværre nok snarere det faktum at sneglesæsonen er ved at være ovre, end at jeg har bekæmpet ufortrødent dagligt, men pyt bare de snart forsvinder. For bare to uger siden kunne jeg samle +1000 snegle hver aften i haven, føj! De fik kogende vand i hovedet, hurtig, human og effektiv aflivning. Efterfølgende fik de ovenikøbet en rigtig jordbegravelse - kister, blomster o.l. havde de dog ikke gjort sig fortjent til!

Nok om bæsterne, I får lige nogle billeder fra pavillionen at blive opmuntret på. Pelargonierne bliver heldigvis ikke ædt...


Velkommen ind!

Mårbacka

Rosa Rosenknop - Apple Blossom

Hvid rosenknop

Påskekaktussen har fået kuk i kalendere og blomstrer nu smukt!

8 kommentarer:

  1. Wauw en lækker pavillon!!!! Wauw!
    Slå du bare endnu flere snegle ihjel. Hvis himlen ikke tillader snegledræbere er det ikke himlen for haveelskere!!! Så må de jo holde til et andet sted, hvor jeg hellere vil hen til den tid!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej fru Skipper,
      Jeg tager gerne med i den sneglefri havehimmel, når den tid kommer :) Og fortsætter ufortrødent myrderierne i 'gulvhøjde'.
      Kh Helle

      Slet
  2. Jeg er grøn af misundelse over den skønne skønne pavillon, der er dømt patina og romantik!

    Og apropos dræberne, så kan de lære det - de små slimbæster!! Ingen medlidenhed fra min side!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg er også ret glad for pavillionens patina, særligt i loftet. desværre er 13 år i haven ved at sætte sine "rådne" spor på mit lille havehus, er ved at finde den pavillion jeg skal forærer mig selv når jeg fylder 50, så denne må lige holde lidt endnu :) Død over slimbæsterne!
      Kh Helle

      Slet
  3. Hyggelig og romantisk pavillon :-)

    Fy for den da, det var godt nok mange slim bæster - jeg føler med dig. Jeg har dem også, men ikke i de mængder.

    Fortsat god jagt

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gitte :) Aftenens sneglemord var helt nede på 76, så det går nedad med dem.
      Kh Helle

      Slet
  4. Gode billeder.
    Hvor ser det hyggeligt ud inde i den pavillion.
    Smukke blomster.
    Her får dræbersneglene bare ganske, ganske lidt salt. D. V.S. det man kan ha´ imellem 2 fingre., nem og human.
    Tak for kigget.
    Ha´ en dejlig søndag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Var på haveudstilling i Hillerød i går, så nu er der endnu flere dejlige pelargonier i pavillionen. Dem kan jeg ikke rigtigt få nok af.
      Også dejlig søndag til dig og alle dine dyr :)
      Kh Helle

      Slet