onsdag den 15. august 2012

Pindsvin i højden, nye planter og forfald

Hurra, pindsvinet bor stadig i min have og i dag var den mere villig til at lade sig fotografere. Det lille dyr havde besluttet sig for at bestige vores stengærde, hvor det er højest. Efter adskillige forsøg lykkedes det, at klatre en meter i højden. Ret godt gået af det lille dyr synes jeg!

Et af de sødeste, men desværre mindst klappevenlige dyr, der findes i haven.

Her er toppen af stedgærdet ved at være nået.

Lidt planteinkøb er det også blevet til og endeligt er mit plantebord igen rodet til, på den gode frodige måde. Det så helt forkert ud efter "renovationen" - nu er det straks bedre! Har købt Knautia - Makedonsk Blåhat og Silkekatost, da BBCs haveprogram fortalte de skulle være sneglesikre, måtte de prøves i min have. Gul Lærkespore, Vortemælk og endnu en duftgeranie kom også med hjem.

Mit atter besjælede plantebord

Knautia
 
Silkekatost

Og så slutter jeg lige af med lidt forfald. Nogen gange bliver jeg bjergtaget af den måde planter forfalder og sætter frø på. Denne frøstand af en Digitalis er noget af det fineste jeg længe har set...



8 kommentarer:

  1. Hvor der er vilje, findes en vej, synes dit søde pindsvin vist at tænke! Der er sikkert også dejligt imellem de fine sten ;-) Min veninde Mette har lige modtaget en kassefuld pindgrislinger som i flere dage løb forvildet rundt i en have. Nu skal hun være plejemor for fire små.
    Jeg er meget begejstret for BBC's haveprogrammer; eksperter med stor humor!
    Jeg har heller ikke set snegle i mine silkekatost. Knautia kendte jeg ikke, den ser flot ud. Det er nogle fine indkøb :-)
    Dit plantebord ser rigtig nok meget levende ud og beplantningen bagved ligner en skøn jungle :0)
    Hvir skønt vi kan nyde de dejligst sensommerdage i haven nu.
    Kh
    Rose

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhh jeg gad godt have pindsvine unger i haven igen, havde et kuld på 4 boende under hovedtrappen sidste år, det var så hyggeligt.
      Ja, det er herligt man kan se BBCs haveprogrammer på nettet og endda ganske gratis
      Nyder der igen kom liv på plantebordet og efter en tur til haveudstillinge i Hillerød i morgen kommer der helt sikkert endnu mere liv ;o)
      Have hilsen
      Helle

      Slet
  2. Det er en dejlig oplevelse at se pindsvin i haven, jeg har desværre ikke selv set nogle i min have i år. Men for et par år siden boede der nogle pindgrise i garagen, det var sjovt at følge dem lidt, når man ellers var så heldig at få lov at se dem.
    Sikken en spændende gavl med plantebord, som du har. Du er da vist også en samler:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan tro jeg nyder mit pindsvin, det kom også forbi i dag og viste mig at pindsvin kan løbe, det så ret komisk ud!
      Uhh ja jeg nyder mit plantebord, men samler!? Næh nej jeg er bare MAXIMALIST ;o)
      Kh Helle

      Slet
  3. Hvor fantastisk, at det er lykkedes dig at få billede af pindsvinet så tæt på i dagslys - de er nu altså så dejlige at have i haven. Ikke mindst når man har dræbersnegle! Min hund har desværre fået jaget vores væk :(
    Dejlig blog i øvrigt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for rosen, dejligt du kan lide bloggen og velkommen til :o)
      Ja, det er skønt med det lille dyr, min hund er næsten ikke størrer end et pindsvin og blottet for jagtinstinkt, så den jager væk.
      Kh Helle

      Slet
  4. Skønne skønne billeder af pindsvinet, dejligt den stadig bor hos jer, vi har også en eller flere i haven, ser dem dog næsten aldrig, men der lægges små visitkort på græsplænen, så vi ved de er der ;o). Rigtig gode plantekøb du har gjort, spændende om sneglene også har set BBC så de ved,at de skal holde sig væk ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihi håber da du får andet end pinsvinenes visitkort at se ved lejlighed. Jeg er også spændt på planterne, foreløbigt ingen problemer med sneglene, disse er også ved at være på retur i går huggede jeg kun 233 over. Det lyder umiddelbart af mange men for bare to uger siden samlede jeg +1000 hver aften :o/ Så måske har de set BBC...
      Kh Helle

      Slet