onsdag den 5. september 2012

LØGerligt...

Løg er forunderlige, de kan se så triste og tørre ud samtidig med at de gemmer på fantastiske hemmeligheder, der bare venter på at folde sig ud. Min til dato mest mystiske løg-erhvervelse er Mexikansk Vidunderblomst - "Arum Cornutum". Jeg købte for knap to uger siden to tørre brune klumper, fik besked på IKKE at komme dem i jord og IKKE give dem vand - de skulle bare ligges lyst. Meget, meget mystisk! Men se så lige her hvordan de nu ser ud, det er da i sandhed en vidunderblomst og ca. 40 cm høj...

Planten skulle også skyde en laaang støvdrager ud. På billedet herunder til højre ses hvordan selve blomsten er ved at åbne sig.

Når den er afblomstret skal den opbevares tørt og frostfrit til foråret, så skal den plantes i jord. Herefter skulle en palmelignede grøn ting dukke op. Når den er visnet ned, skal knolden igen op af jorden og ligges, hvorefter den igen skulle blomstrer.

Håber det lykkes mig at holde liv i kalorius, men foreløbigt går det forrygende.














En anden LØGerlig blomst, der er dukket op i en af mine bede er knap så spektakulær. Det er en lilje jeg købte på Chelsea Flowershow sidste forår. Den blev plantet da jeg kom hjem, men jeg så intet til den og havde helt opgivet den. Men den havde åbenbart ikke opgivet mig, ihvertfald er den nu dukket op med de smukkeste rosa/gule blomster. 

Jeg har ingen idé om hvad liljen hedder - smed i irritation over at den aldrig dukkede op navnet ud. Men smuk og velkommen er den nu alligevel.


10 kommentarer:

  1. Nej hvor mystisk! Planteverdenen rummer mange mysterier. Min første tanke mht blomsterne var om de lugtede af ådsel, de kunne godt minde lidt om verdens største blomst, som er en Amorphophallus titanum. De skulle lugte fælt, når de blomstrer....men så havde du jo nok brokket dig over vidunderplanten:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Gru! Har netop fundet ud af at den stinker af råddent kød når den springer ud :( Puha og jeg er endda vegetar...

      Slet
  2. den er vist heller ikke foldet ud endnu ;-))))))))))))))
    Stinkeren kalder jeg den og de fåes osse til haven og blir meget store i blomsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Den detalje fik jeg ikke at vide da jeg købte den :/ Har nu læst at den stinker af råddent kød, det bliver ...øh spændende!? Hvis jeg er heldig springer den helt ud til weekenden høhø ;)

      Slet
  3. Hvor er din lilje smuk.
    Den anden plante lyder spændende.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg synes også liljens spøjse farvesammensætnung er skøn og sjovt den pludselig dukker op efter 1 1/2 år i jorden. Er spændt på om vi kan være i huset når vidunderblomsten springer helt ud.
      Kh Helle

      Slet
  4. Ja, Helle, det er da virkelig en kalorius! Hvor spændende! OG du har helt ret.... løg er så forunderlige. De er kedelige rigtigt længe, og så "ka la ping", så er de fantastiske.

    Man siger jo trolde er lige som løg - med mange lag..... Det er vel ikke nogen tilfældighed, at du har disse spændende skabninger, vel HAVETROLD

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihi ja jeg har nok også mange lag, håber blot jeg dufter lidt bedre end vidunderliljen når jeg blomstrer ;)
      Kram Helle

      Slet
  5. Kære Helle
    Det er godt nok en spændende løgblomst du har erhvervet dig og meget finurlig, også med pasningen. Meeen lugten!? - jeg besøgte den berømte i botantisk have og da lugtede blomsten ikke længere overhovedet. Jeg havde tænkt på at komme i morgen mandag, hvis jeg var fit, og nu er det sikkert - dit løg må jeg altså opleve IRL ! ;-) Jeg er også vegetar, så kan vi i stereo holde os for næsen :0)
    Liljen er yndig, og bestemt værd at overraskes af.
    Krammer
    Rose

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Rose,
      Du er meget velkommen i morgen :)
      Løgene ER sat udenfor, så snart de åbnede sig stank hele huset af råddent, dødt dyr FØJ for den, selv min salig mors ødselskaktus var vand ved siden af.
      Men liljen er fin, nu er den iøvrigt blevet helt rosa.
      Kram Helle

      Slet