Skovhaven er kommet under tiltrængt "renovation". Forsommerens megen regn og de massive snegleangreb, gjorde at jeg forsømte den del af have. Jorden var mudret og sneglene åd stort set alt på nær rhododendronerne. Men nu er sneglene på retur og jorden er tørret en anelse, så nu skulle der ske noget. Jeg har plantet en del aflæggere af Geranium Macrorizum, som hurtigt laver en tæt bund. Der er plantet nye vintergrønne bregner, både købte og nogen jeg har hjembragt fra min svenske skov. Lagt påske og pinselilje løg samt plantet Iris Sibirica. Alle disse er planter som hverken snegle eller råvildt æder. Jeg har også plantet lidt akelejer, drejeblomster, duehoved og pileurt, alle disse har jeg for en sikkerheds skyld vandet med en opløsning af blodmel, for at holde råvildet væk. Når jeg er færdig med alt planteriet skal jorden vandes med kaffe og dækkes med kakaobark, begge dele skulle være effektive til sneglebekæmpelse, så det må klart prøves. Overvejer også at vande hele den del af haven med sneglenematoder til foråret.
Selv om det er lidt trist at efteråret umiskendeligt er på vej, giver det dog også nogle smukke farver og former i haven. Stor Tusindstråle står med fantastiske frøstande, Gunnera Manicata kvitterer både med frøstand og kæmpe nye skud, Gyldenris og Kattehale kæmper om opmærksomheden med deres farvepragt og Paradisæblerne lyser op i skovhavens mørke.
Jeg har et par meget gamle og store benved træer i haven, de er så smukke med deres krogede stammer og finurlige pink og orange frøstande. Herunder er et billede af en af de gamle, der er så træt at den næsten har lagt sig ned, men hvor jeg dog elsker stammens gitterværk.
Jeg plantede også for en del år siden en Vinget Benved, den er blevet til den fineste parasol i haven og de bevingede grene kan jeg slet ikke stå for.
Det er jo ingen hemmelighed, at det der gror her i haven bliver her i haven - også når det er holdt op med at gro. Nogle af mit yndlings "dødninge" i haven er gamle hyldegrene, nogle af dem har jeg samlet i et hjørne af haven, jeg synes ganske enkelt de er for smukke til både kompost og bål, men som dekoration og bedkanter er de uovertrufne.
Når jeg ser disse billeder så forstår jeg vist baggrunden for dit blognavn. Dine skovbede er virkelig så dejlige troldeagtige med skønne krogede træer - gamle krogede nedfaldne grene.
SvarSletSkøn-skøn have :o)
Held og lykke med snegle og rådyr resistente planter - de overlever hos mig, så jeg venter på rapport om, om det virker efter hensigten hos dig...specielt de sibiriske iris.
Tak Berit, ja jeg elsker krogede mosbegroede grene og træer :)
SletJeg plantede sibiriske iris allerede i det sene forår, inspireret af din blog, og hverken snegle eller råvildt har rørt dem, så jeg er meget forventningsfuld omkring disse. Blodmelet virker heldivis fint som skræmmemiddel, men det er ikke altid jeg får vandet med opløsningen hver 3. uge som det kræves for at vedligeholde effekten.
Det er vel nok en stor flot elefantgræs du har. Den vingede benved er skøn, jeg har også en.
SvarSletHeld og lykke med sneglebekæmpelsen, jeg håber, du har heldet med dig. Jeg fandt en klam sneglerede i dag, æggene blev klemt ihjel med det samme.
Havehilsen
Lisbeth
Få din vingede benved frøstande, min gør nemlig ikke!? Ja sneglebekæmpelse er et helårs projekt, jeg 'popper' også snegle æg hver gang jeg finder dem - også god jagt til dig :)
SletTillykke med det Helle. Dejligt at sneglene er på retur og kaffe? Du må komme med en melding, om det virkelig passer. Jeg tror ikke det behøver at være cacaoflis, for der hvor jeg har flis, er det heller ingen snegle, og det er bare ganske almindelig flis jeg bruger.
SvarSletSkønt at plante noget, du kan have for dig selv.
Hvor jeg har geranier, er der ingen snegle. Så jeg er gået i gang med at dele, for at fylde hele den ene side mod naboen, så jeg kan se på smukke blomster og formindske mit skvalderkål OG det allerbedste holde snegle fra min side af hækken.
Husk nu du altid er velkommen til at kigge forbi, når du er på disse kanter!!
Hej Bente, Kakao flisen skulle indeholde nogle stoffer, der er direkte giftige for sneglene, bla koffein. Jeg har også haft alm flis i skovhaven, men det har ikke været nok dernede, så nu kommer det hårde skyts frem. Kaffe/koffein som bekæmpelse af snegle læste jeg om i det engelske haveselskabs blad. De havde lavet en stor undersøgelse af kaffegrums contra kaffe og den viste at kaffen var langt det bedste og mest effektive middel pgr af det høje koffeininhold. Geramier er bare en skøn plante, det er også min plan at få dækket min skovbund helt med dem. Du kan tror jeg kommer forbi en dag, glæder mig til at se din have :)
SletJeg er vild med din trolde have :-)
SvarSletDet bliver spændende at se hvor godt de forskellige sneglebekæmpelses metoder virker. Jeg har længe smidt kaffegrums på kompostbunken, men det har ingen effekt på sneglene. Så nu må jeg prøve med kaffe sjatterne i stedet ;-)
Tak Gitte og pøjpøj med kaffesjatterne :)
SletJa,det er da virkelig en troldehave, som du har. Skønt med de krogede og mosbegroede træer, det skaber en helt speciel stemning.
SvarSletJeg er vild med din røde elefantgræs, den er bare så flot:-)
Tak Bente. Da jeg overtog denne del af haven var den et ufremkommeligt krat af pil og bjørneklo. I stedet for bare at rydde alt med hård hånd, klippede og lugede jeg mig frem og fik dermed bevaret de fine gamle krogede træer der gemte sig i krattet. Jeg er også bare SÅ glad for den røde elefantgræs, den kan varmt anbefales :)
SletKære Helle
SvarSletHvor er det vidunderligt at gense din have. Super duper havebilleder!! :-D Jeg kan genkalde mig den dejlige tur rundt imellem alle de skønne gamle træer og de spændende bede. Jeg glæder mig til at vise Kjeld dem, så han kan få syn for sagn :-) Og hvor har du været flittig med haven i den forgangne uge men det har også været forrygende septembervejr lige til haveprojekter. Jeg har også været ude alle dage og har næsten abstinenser i dag, hvor det har blæst og regnet. Jeg har måttet holde mig indendøre pga. ondt i halsen og hovedpine :(
Jeg vil notere de gode råd mod de slimede bæster. Du kom med flere som jeg ikke kendte.
Langt hyggeliger er det, at jeg har haft besøg af pindsvin hver dag som gufler mad i sig. Gad vide om din megaslange har vist sig igen - du må prøve om du kan fange den på kameraet!
God weekend :-)
Kram Rose
Tak søde Rose, du må da bare tage Kjeld med på havevisit en dag :) Ja det har været skønt med noget havevejr, håber på flere gode dage den kommende tid, der er stadigt meget at gøre. Hyggeligt med pindsvinene, her er den ene unge desværre blevet bidt ihjel af en hund men heldigvis er der stadig en mor og en unge bosiddende under trappen. Min giga snog har vist sig igen, den er fast logerende i kompostbunken, desværre er det ikke lykkedes mig at fange den med kameraet, men mon ikke det lykkedes!? Kram Helle
SletHvor er det skønne billeder. Sikken en flot have. Er helt vild med den første græs. Den er godt nok smuk. Flotte flotte træer.
SvarSletMange havehilsner
Lise Lotte
Tak Lise Lotte, ja græssen er skøn, den er også super til at holde formen hele vinteren selv om det både blæser og sneer. Farven skifter jo til lysbrun om vinteren, men den giver stadigt et dejligt liv til haven i den lidt triste årstid. Træerne er ældgamle og skæve, mange havde nok valgt at fælde dem, men jeg elsker de knortede og skæve stammer.
SletKh Helle