mandag den 29. april 2013

Drivhus Sagaen - Kapitel 2

Gravearbejdet er nu færdigt, men der mangler endnu en hel del afretter sand og nogle støberør, til fundamentet, inden jeg kan komme i gang med at lægge teglsten. Forhåbentlig bliver håndværkerne færdige med at fylde på i dag, så jeg kan komme i gang med belægningen i morgen.


Haven ligner stadig en ulykke, da det opgravede jord er blevet lagt rundt om på plænen. Heldigvis blæser det derude og solen skinner og tørrer jorden godt, så planen er at samle noget af det i et bananformet bed. Andet skal lægges på lave fugtige pletter i haven og såes til med kløver og honningurt nu og græs til efteråret.


Heldigvis er der altid nok at tage fat på i min have, så i går fik jeg flyttet mine havemøbler og have dimser ud og fik rengjort det hele. Pavillionen blev gjort ren og hyggelig og jeg fik skåret bedkanter. Så nu er en del af haven tålelig at se på.



Havebestyrelsen fik en make-over og en klat lim hvor det var nødvendigt, men den har nu klaret vinteren udemærket.


Dimser og dutter og krims og krams, som jeg har meget af i haven, blev gravet frem, fik en tur med vand og sæbe og er nu klar til endu en sæson i det fri.


Håber jeg kan lave et indlæg i morgen om teglstensbelægning, ellers må I nøjes med billeder af gårsdagens flittige arbejde - for det nåede jeg ikke at forevige...





8 kommentarer:

  1. Havebestyrelselse.....;) sådan en må jeg da se om jeg kan få mig i år, det må tid og fantasien vise om lykkes. Alt må bare bære lettere, når de kan tage de svære beslutninger ;) Nå, udover det, dejlig pavillion og det tegner også til at blive et skønt drivhus - Anne Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anne Mette,
      Velkommen til! En havebestyrelse er helt uundværlig og super sjov at lave :) Glæder mig til at kunne vise det færdige drivhus projekt frem... snart (håber jeg!)
      Kh Helle

      Slet
  2. Jeg faldt også over havebestyrelsen :) det kan godt være man skal have sig sådan en, men jeg er formanden og måske også eneste medlem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skal bare sørge for at "ansætte" en bestyrelse, der er lige så fjollet som min. De er alle småtossede træmænd. De kræver hverken løn eller indflydelse, så jeg er stadig diktatoren i haven ;o)

      Slet
  3. Ja det er en dejlig havebestyrelse, de siger dig garanteret ikke imod!
    Du er også i gang med den helt store forårsrengøring....det skal jo til....men det pynter!
    Skønt projekt med drivhuset.....lækre telgsten i bunden - det bliver flot!

    SvarSlet
    Svar
    1. Næh havebestyrelsen er helt uden hjerner ;o)
      Synes faktisk forårs rengøringen er dejlig, resultatet er så nemt at få øje på. Glæder mig til at vise billeder af teglene, når de dersens håndværkere har gjort plads til Brolægger Helle.

      Slet
  4. Ha ha ha Havebestyrelsen ....med dig som enevældebestemmende forkvinde Fedt
    Glæder mig til afsnit 3-4-5 ;-)))))

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, enevældet blev ikke indført forgæves - den fine tradition viderføres på matriklens grønne (og nu brune) områder :-)

      Slet