fredag den 3. maj 2013

Drivhus Sagaen - Kapitel 3

Så røg mødommen - nu er jeg ikke længere brolægger jomfru! Nu har jeg HELT SELV lagt 10,5 m2 teglsten i et fint mønster (synes jeg altså selv!). En professionel brolægge vil måske tage sig til hovedet over resultatet, men jeg synes det er blevet lige som jeg gerne ville have det. Tænk engang, selv min mand, der havde tilbragt hele dagen med at fiske gedder på søen, kom hjem og synes det var blevet flot! Det ligner et gulv fra en gammel slotskælder, her er ingen snorlige fuger eller beton, men masser af sjæl og charme i de gamle sten. Stenene er håndstrøgne og varierer i farve, størrelse og tykkelse, så det var noget af et puslespil at lægge. Nå ja, de blev naturligvis lagt i ført lang kjole, gummirøjser og arbejdshandsker - det var jo en fest dag!


Stenene stammer fra søde genboers have. De skulle have bygget nyt hus og have ny belægning i haven, så jeg få de fine tegl fra deres gamle havegang. Alternativt var de, altså stenene, havnet i en affalds container, noget som ville kunne få mit klunser hjerte til at briste.


Her er hele herligheden lagt og fundamentet passer perfekt på stenene, hvor heldig har man lov at være! Vatter, vage og krydsmål er helt i orden. Det tog 5 timer at lægge inklusive kaffepause. Min søde veninde og bagbo kom med kaffe og hjemmebagt kage til "brolæggeren" - MUMS.


Nu skulle der fuges! Det burde være en smal sag, men efter nærmere undersøgelser på nettet, fandt jeg ud af at man IKKE bør bruge almindeligt fugesand til teglsten. Dette sand indeholder nogle salte, det giver grimme hvide skjolder på stenene. I stedet fik jeg indkøbt vasket fugegrus, der stammer fra en grusgrav og er vasket rent for evt. salte.


Foreløbigt er der fejet 50 kg ned i fugerne, men jeg regner med at de kommer til at suge endnu 25 kg.


Senere i dag kommer håndværkerene, der lavede bunden klar til mig, tilbage og borer rør til punktfundamentet ned og støber fundaments rammen fast. Så nu kan jeg snart begynde, at samle selve drivhuset og jeg glæder mig bare helt vildt! Planerne roder rundt i hovedet på mig, både mht. indretning, men også med "udretningen" af området omkring drivhuset. Der skal være endnu et højbed, en mistbænk og et jordbed med rabarber og bærbuske. Kastaniehegnet skal flyttes og forlænges osv. osv. osv.


Så skal jeg sige noget positivt om den nattefrost, vi stadig har her, er det vel at det levner tid til drivhusprojektet, at jeg ikke kan plante i krukker og potter endnu! Og så er der også liiiige lidt tid til overs, som jeg kan bruge til at glæde mig til besøget Chelsea Flowershows åbningsdag den 21. maj. Som Benny Andersen skrev - Livet er ikke det værste vi har...

To be continued...



18 kommentarer:

  1. Kære Helle
    Det er bare så fantastisk smukt og så flot lavet af dig! Jeg ville til hver en tid vælge gamle patinerede teglsten fremfor nye, du er så heldig at de lå lige for dig hos naboen.
    Nu skal det dejlige drivhus på plads og så skal der vist nok lige gang i den store plante- og indretningsbegejstring ;-)
    Hav en superduper dag,
    kram Rose

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Rose,
      Uhhh de der sten lå nu ikke lige ved siden af, det var oppe af grusvejen og tre huse hen, så der er blevt kørt MANGE gange og langt med trillebøren. Men det var al besværet værd.
      Kram og superduper dag retur :o)
      Kram Helle

      Slet
    2. Uhha ja, Helle, jeg ved det godt og underdrev også afstanden - det var rå muskelarbejde, du havde ;0)

      Slet
  2. Hej fhv. brolæggerjomfru
    Det er du godt nok god til, hvor ser det flot ud :) respekt, du knokler mens manden tager ud og fiske, håber han fangede noget til aftensmaden. Tak for smilet her til morgen.
    Jeg har lige læst, at du gerne vil have lærkesporer, jeg har de lilla, som bare er små løg, breder sig uhæmmet og forsvinder igen i løbet af 14 dage. Jeg sender gerne til din skovhave, hvis du er interesseret.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth,
      Manden fangede gedder, men alle blev sat ud igen og fint med mig for jeg er vegetar :) Jeg vil da meget gerne forsøge mig med dine lærkesporer, de er så fine. Du kan så tilgengæld få løg af mine dorthealiljer, hvis det var noget? Vi kan udveksle adresser på havetrolderi@gmail.com
      Kh Helle

      Slet
  3. Hvor er det bare lækkert med de farver på stenene, sikke et held du fik dem inden de blev skrottet,
    Og hatten af for arbejdet! Det er godt gået. Her er det manden der bygger og lægger gulv i drivhuset, men det er mig der planter :-)

    Er der nogen som læser med her som har små, nye hosta planter, den sølvgrå/grønne sort?
    Jeg såede Hosta i foråret, 30 frø, der var ikke et eneste der spirede! Jeg kan bytte med liljekonvaller !

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elin
      Det kan jeg ikke klare, men jeg har hosta frø, de spirer fint hos mig, så jeg vil godt sende til dig, hvis du kan bruge det.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
    2. Hej Elin,
      Dejligt du har en mand der bygger. Her klarer jeg det selv, men behøver så heller ikke dyrke anden motion. Heldigvis er min mand sød til at hjælpe når tunge ting skal slæbes ud og ind og rundt og op og ned i haven :) Jeg kan desværre ikke hjælpe med små hosta, men måske senere når drivhuset kommer op og køre.
      Kh Helle

      Slet
  4. Så flot. Og superdejligt at følge med i dit arbejde. God weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Hanne og god weekend til dig!
      Kh Helle

      Slet
  5. Det er nogle meget smukke teglsten. De må være hårdt brændte siden de har kunne tåle at ligge som fliser direkte på jorden hvor du hentede dem......super kup......

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ege,
      Ja, stenene er hårdtbrændte. De har ligget i den anden have i 30 år og patineret smukt. Det er virkeligt et kup!
      Kh Helle

      Slet
  6. Hej madame Helle........det er altså godt skuldret.....jeg er helt vild med det flotte resultat! Det har du gjort godt! Tag højre arm på venster skulder og venstre arm om livet.....så har du lige fået et stort krammer for vel udført arbejde af mig!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Søde Bente tak for det dejlige kram og de søde ord. Du må komme til havekaffe i drivhuset når det er kommet op. Fundamentet bliver støbt fast i dag, så i morgen skal der samles :)
      Kh Helle

      Slet
  7. Hej Helle.Rigtig god tgået.Det ser bare rigtig godt ud med de sten.Kan godt forstå at du er stolt af dit hårde arbejde.
    Det bliver rigtig spændende at se dit drivhus.Og rigtig god weekend Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jette, det var faktisk super sjovt at lægge teglene, kunne sagtens finde på at kaste mig ud i det igen. Men nøj hvor har mine lårmuskler været ømme, så de må trænes op til næste gang :)
      Kh Helle

      Slet
  8. Hej Havetrold,
    Hvor ser det spændende ud. Godt valg med de håndstrøgne sten - det ser smaddergodt ud. Jeg er sikker på, at dit drivhusprojekt bliver en succes og jeg glæder mig til at følge med her på sidelinjen.
    Alle de bedste hilsner,
    Mathias

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mathias,
      Ja det var et super kup jeg gjorde med de røde sten. Fundamentet er nu støbt fast og alle sider samlet og sat op. Men det kommer der billeder af på bloggen i morgen. Herligt det skrider fremad.
      Kærligst
      Helle

      Slet