Mandag morgen kom håndværkerne heldigvis igen, og denne gang blev rørene gravet helt derned, hvor de skulle være. Min søde mand meldte sig på banen som "støbemester", da han kom hjem fra arbejde. Det var dog ikke helt så simpelt som det burde være! Grundet havens fugtige beliggenhed, stod der allerede vand i alle rørene. Vi havde ikke lige en pumpe, så efter lidt tænkearbejde, blev der skåret en meter af vandslangen og vandet i hullerne blev suget op med "mundkraft" af gemalen. Da alle huller var tømt for vand kunne der støbes. Fundamentet kom op mandag aften.
I går, tirsdag, årets første rigtig varme sommer dag, fik jeg samlet de to sider og de to ender af drivhuset på græsset. Igen en festdag, der krævede en lang kjole! Det krævede dog nogle ekstra hænder, at få disse op på soklen og boltet dem sammen. Igen blev hr. mand slæbt ud i haven efter arbejdet, hvor han nok så flinkt holdt siderne, medens jeg, efterhånden rutineret, klarede boltene.
Det begynder nu at ligne et drivhus. Tagstiverne mangler at blive monteret, men først skal der lige udtænkes en måde at fastgøre, de fine alu crestings, jeg har fået hjem fra England på midterbjælken. Så alt i alt går det nu lystigt fremad, så mon ikke jeg kan komme bag glas i næste uge!?
Herlig have-helligdag i morgen til jer alle!
Det er en sjov proces at følge thihvertifald! Jeg kan godt lide, at når der er samlet noget vitalt, så skal du i festtøjet ... altså lang kjole.
SvarSletMen det er spændende at følge projekt drivhus. Synes iøvrigt at du er ret cool, sådan at tage skruemaskine i egen hånd!
Hihi Bente, den lange kjole er nærmest min uniform. Jeg var så heldig og have en far, der lærte mig at gribe til værktøj.
SletGodaften Helle.Det er hårdt arbejde med at få opført et drivhus.
SvarSletMen jeg er sikker på at det bliver rigtig flot.Glæder mig til at se det færdigt.God aften Jette
Ja, det er et større projekt, dejligt det er ved at nå enden.
SletKram Helle
Det er ikke sådan, når der er for meget vand i haven. Godt manden klarede det problem uden pumpe, det må have været lidt hårdt.
SvarSletJeg synes også, at du er sej, du både lægger sten og bygger drivhus selv, flot klaret og så i kjole :)
Knus Lisbeth
Det gik faktisk overraskende hurtigt at tømme hullerne og heldivis uden han fik muddervand i munden. Jeg nyder jo at kunne tingene selv, men var glad for assistancen med støbning og "sugepumpen".
SletKram Helle