Dejlige dage på torpet, trods skiftende vejr med mange byger. Kantarellerne væltede op af jorden, takket være regnen, og stod dagligt på menuen deroppe - mums. Seneste høst var 670 gr på en "vej-rells-tur" i bil - altså man kaster sig ind i bilen, kører 30-40 km/t og hænger med hovedet ud af bilvinduet og råber STOP til chaufføren, når der spottes kantareller, springer ud og plukker - MEGET effektiv metode, der dog kræver lidt øvelse :o)
Sverige bød også på et besøg af min søde storebror, der medbragte sit spejlreflekskamera. Dette skabte et umiddelbart behov hos fruen her, efter at have lånt kameraet - fantastisk redskab! Så i går var jeg "nødsaget" til at købe et nyt kamera. Halleluja, nu skal der rigtigt tages billeder i haven! Men indtil mit eget kamera bliver luftet, må I nøjes med at se hvad jeg fik ud af at låne brormandens udstyr...
 |
| Tudse |
 |
| Mursejleren på laden |
 |
| Hjemmebygget væsen |
 |
| Helleristninger på bark |
 |
| Nisse, alf eller kogle!? |
 |
| Dråber på bævreasp |
 |
| Mystisk svampeagtig blomst, kender ikke navnet! |
 |
| Akeleje |
 |
| Frøstand af bonderose |
 |
| Druehyld |
 |
| Find ederkoppen! |
 |
| Rosa Mundi |
 |
| Dejligt duftende slyngrose, fulgte med torpet, så jeg kender ikke navnet |
 |
| Fesengul Tropealum - farven tiltrækker desværre 1000vis af små sorte dyr |
 |
| Digitalis |
 |
| Digitalis |
 |
Årets sidste lupin
|
 |
| Velbekomme! |