Ok jeg tuder, jeg ved det godt! Så jeg skydte mig ud mellem dagens byger og prøvede at fange skønheden i forfaldet. Og det er faktisk ganske nydeligt må jeg indrømme! Men nøj hvor jeg glæder mig til foråret, jeg nåede jo slet ikke alt det, jeg ville have nået i haven denne sommer. Men det er vel egentligt også det, der gør det så dejligt befriende at have en have, haven er ligeglad med om alt blev nået - den ligger der stadig! Der altid noget at tage sig til, noget at glæde sig til og noget at glæde sig over uanset årstiden. Klik på billederne hvis du vil se dem i en større størrelse!
Rådhusvinen bogstaveligt talt skriger til himlen i sin røde kåbe...
Benvedens mærkværdige pink frøstande er så småt ved at blotte de stærkt orange frø...
Geranium Macrorhizrom leger med farven pink på bladene...
Brombærenes røde farve varsler om snarlige lækkerier...
Grønne bær komplementerer rådhusvinens flammehav...
Tjørnen lokker fuglene med røde bær...
Havesyren skyder fortsat og glæder både øje og gane...
Storkonvallen afslører den smukkeste cyklamen stængel...
En rhododendron ser rødt...
...og en anden ser gult!
Hjertetræets brune blade sender en liflig duft af kanel ud i haven...
Den stribede elefantgræs Miscanthus sinensis "Zebrinus" får mig til at drømme om troperne...
Resterne af birkens rakler, leger små kogler...
Hostaen forfalder udefra og ind - det virker bekendt...
Tobakspiben, er trods sin frodighed, også ved at tage vinterfrakken på...
Loden Løvefod, ignorere temperaturfaldet og har lavet endnu en ny blomst...
Strudsvingen er ved at give op efter en lang sæson...
Tror jeg står vinteren igennem og glæder mig til endnu en havesæson og over livet, også selv om mit eget forfald er indtrådt og det halve århundrede nærmer sig. Forfald er jo ikke altid en skidt ting, det kan også være ret magisk, som billederne viser. God søndag til alle og glædeligt forfald!