mandag den 22. oktober 2012

Mikrolande i maxiland

Endnu nogle dejlige dage i Sverige eller Maxilandet. Vandringen
i haven bød ikke på mange umiddelbare fantastiske haveoplevelser,
frosten havde bidt voldsomt deroppe og det havde efterladt sine
spor. Men se så lige her hvad min linse fangede, da jeg begyndte at
kigge rigtigt grundigt - de fineste bitte små landskaber og former....

Klik på billederne, hvis du vil se dem i en ordentlig størrelse!


Her er en Gederams' frøstand blevet til den fineste kugle...

















En træt Pampasgræs har sat krøllerne...

















Et egeblad med gult skelet...

















En fugtig nissealarm...

















Lav og mos danner de fineste små landskaber...

































Purløg, rose og potentil gemmer på fine detaljer...




Her er så overbliksbilledet, mit maxiland med de mange små
mikrolande, i efterårsdragt. Søg og du skal finde!




onsdag den 17. oktober 2012

Himmelstræbende slyngler

Min have huser to ekstremt himmelstræbende slyngler. Den rigtige betegnelse er vel slyngere, men de er så livskraftige at de ikke nøjes med at gro hvor de er tiltænkt, de fortsætter bare op, op de slyngler! Vupti, nåede Akabiaen op gennem altandækket i førstesals højde og er nu på vej op til tagtoppen. Ganske uventet har den efterhånden nået en højde af 7-8 meter. Men den er en velkommen gæst på altanen med dens smukke blomster i maj måned og de mindst lige så smukke blade, der endnu ikke viser tegn på efterårstræthed.


Den anden højdespringer er Clematis Vitalba eller Skovranke. Den har taget turen op i et højt birketræ og er godt over taghøjde. Hele sommeren var birken pakket ind i skovrankens tusindtallige små blomster. Lige nu står birken pakket ind i de små finurlige paryk-agtige frøstande. Ganske nydeligt må jeg sige, omend invasionen af birketræet ikke var planlagt fra start.


torsdag den 11. oktober 2012

MorgenMagi

Hvilken magisk morgen! Himlen er lysende blå, solen skinner på morgenduggen og får damp til at stige op hvor end strålerne rammer. Efterårsfarverne får et skud lys og står klarer og smukkere end nogen sinde. Dugperlerne bliver til små stjerner for enden af bladene. Selv de trætteste planter bliver vækket til live, på en dag som denne. "Halleluja" lød det fra ateisten! Sikke en måde at starte dagen på, det kan kun blive en god dag...


Guldalder udsigten fra altanen

 
 
Rødvin med dugperler

 
 
Genfødt kokosnød i sedum
 

 

Klatrehortensie i smukt forfald

 
 
 Selvsåede hornvioler giver aldrig op
 

 
 
 Selv trætte krukker får et stænk magi på sådan en dag
 
 
 
Morgenmads pladsen lokker trods kulden

 




Glædelig solskinsdag til alle!






mandag den 8. oktober 2012

Stedsegrøn stentøj & semisuccesfuld bunddække

Efteråret er ved at træde i karakter, blade og regn vælter ned og dagene i have bliver kortere og koldere. Men så bliver der jo heldigvis tid til indendørs syslerne, der har været lagt på is hele sommeren. Er igen begyndt at lave keramik, strikke, hækle og ikke mindst rydde op indendørs.

Da jeg bor i et lille hus med begrænset plads, bliver det meste keramik lavet med henblik på haven.
 I foråret lavede jeg en håndfuld stentøjs "bladruller" til at placere på toppen af plantepinde. Pindende er afbarket båndpil, som jeg er oversvømmet af i haven, det er super velegnet til formålet. Seneste frembringelse er stedsegrønne stentøjs "frø" der kan ligge i skovhaven hele vinteren og give lidt farve. Klik på billederne hvis du vil se dem i størrer str.!



 


 
Under oprydningen i huset faldt jeg over en masse valnødder, der ikke var blevet spist sidste jul. Hmmm tænkte damen her, de må da kunne bruges i haven!? De fik plads i min store krukke foran huset, hvor der i forvejen ligge adskellige kokosnødder og dækker jorden. Fint så det ud, men kortvarigt blev det. Der gik bare få dage, så havde egernet flyttet alle nødderne til sit forrådskammer. Så som bunddække var nødderne en semisucces, men jeg er helt sikker på at egernet blev oven ud lykkelig! Nåede lige at få et før-billede...
 
God uge til alle :o)