mandag den 15. april 2013

Vildt rå foræring



Nogen gange får man foræret overvældende gaver. Det skete for mig i forgårs! Under en morgentur i haven fandt min yngste datter et dødt rådyr liggende i skovhaven. Det lå der ikke dagen før, så det må være dødt i løbet af natten. Det så ganske fint og velnæret ud og havde ingen synlige skader, som bid eller andet. 

Hrrmmmm, tænkte generalinden, der var alene på skansen, hvad gør jeg nu?! Fik den glimrende idé at ringe til den lokale skovridder. Flink mand! "Dyret er dit" sagde han. "Øh bøhhh tarkkhh" sagde jeg! Jorden er stadig frossen her, så det vil ikke være muligt at grave dyret ned, selvdøde dyr bør ikke kommes i fryseren og naboskoven er privat og meget åben, så en diskret "dumpning" af dyret var heller ikke en mulighed. "Prøv at ring til kommunen" foreslog skovridderne så, da han åbenbart kunne hører hvor overvældet jeg var blevet over den fine RÅgave.

Som sagt så gjort. Lykkeligvis bor jeg i Furesø Kommune - én opringning og mindre end én time efter denne, kom to mænd og afhentede dyret (uden beregning). Pyha, det var rimeligt rart, at få assistance til eliminering af morgengaven.

Der er iøvrigt stadig masse af levende råvildt i haven, pt. har de travlt med at "beskære" mine hasselurt (som de IKKE burde kunne li', men som de har vænnet sig til at æde alligevel). Så her grædes ikke over den døde rå. Bestanden her i området er vokset eksplosivt de seneste år og der er ALT for mange til området. Trist, for dyrene sulter! Særligt når vinteren er lang og hård. De søger endog op i det bagvedliggende boligområde, for at finde mad i haverne og ses ofte på villavejene om aftenen. 

Nogle dyr har det nu engang bedst i naturen!



8 kommentarer:

  1. Kære Helle
    Det er jo godt nok noget andet end en død fugl i haven og I må have spærret øjnene noget op ved fundet!
    Jeg skrev lige et svar til dig på min blog og også lidt om polykarbonatvinduer. Vi støbte iøvrigt også pløkkerne fast i cement for at huset ikke skulle finde på at ta flugten til himmels ;) Du har sikkert helt tjek på det men ville bar lige nævne det. Du er ihvertfald hjertlig velkommen til at spørge hvis der er noget med samlingen osv.
    Hav en RÅgod forårsdag :-)
    Kram Rose

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Rose,
      Tak for info om drivhuset. Lige nu er der ved at blive gravet ud, så der kan ligges stabilgrus og afrettersand og støbes punktfundament, så huset ikke blæser væk. Men alt det kan du læse om på mit næste blog indlæg ;O)
      Kram Helle

      Slet
  2. Godt du fik hjælp til at fjerne dyret.
    Ha´ en god dag.

    SvarSlet
  3. Hej
    Oppe mod Vejby strand og Tisvilde kan vi også mærke at der har været mange flere rådyr de sidste par år - gad vist om de fra stat og kommunens side har nogen planer om at holde bestanden nede.
    Når man husker hvordan det var før, så føles det ekstra belastende når de hærger efter føde.
    Jeg synes også det er synd at de sulter - derfor bør bestanden holdes nede så de kan trives i det skov og hegn der findes.
    Jeg er i øvrigt så spændt på at se om dine nye iris sib. vil blomstre i år.
    Skønt at foråret endelig er dukket op hos os.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Berit,
      Mærkeligt at der ikke jægere der sørger for at regulere bestandene, det er jo netop trist at dyrene sulter.

      Mine iris er begyndt at skyde, så jeg GLÆDER mig til at se hvad der dukker op hvor (for jeg har jo glemt alt om hvor jeg plantede hvad ;)

      Kh Helle

      Slet
  4. Det var da lidt af en opdagelse, skal jeg love for! Men godt at det endte som det skulle, og at kommunen var behjælpelig. Godt med en god kommune, når man sådan går og falder over rådyr!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan tro jeg var lettet da dyret blev afhentet, det er en lidt stor "ting" at gemme væk i haven ;O)
      Kh Helle

      Slet