Drivhus Sagaen - The End

...eller snarere The Beginning! Endelig kom alle glas i drivhuset og i går flyttede jeg ind med krims og krams og planter. Har snuppet den første lur i sengen, da temperaturen blev tålelig sidst på dagen. Drukket kaffe i sengen med familien. Plantet planter og sået frø. Der kommer jeg til at tilbringe mange timer i årenene fremover, og ihh hvor jeg glæder mig til det.

Hvis man ser bort fra klargøringen af bunden, der var en bekostelig affære i min mosejord, har mit drivhus kostet mig under 6000 kr. Jeg synes faktisk jeg har fået RIGTIGT meget for de penge. Selve drivhuset, et Juliana Halls Universal, 9,9 m2, fandt jeg på udsalg til 4000 kr., fundamentet kostede 1000 kr. og de engelske crestings knap 1000 kr. leveret i Danmark. Stenene til gulvet er klunset fra søde genboers have og inventaret er genbrug, container- og loppefund. Så det behøver ikke koste et formue og få et hyggeligt drivhus! Min bagbo kiggede forbi i går med kommentaren "Nå, du har nok købt luksus-modellen". Var temmelig stolt over at kunne sige; "Næhhh, jeg har bare 'pimpet' det billigste drivhus, jeg kunne finde".

Pelargonierne står på en gammel vaskebænk, jeg for år tilbage hev op af en container

og min elskede Haws vandkande, som jeg købte brugt på Chelsea Flovershow for to år siden

- den kunne lige ligge i min rejsetaske, når sprederen blev taget af ;)

Plantebordet fra køkkenhaven er kommet under tag...

Min selvbyggede havereol er også flyttet med ind. Solcellelampen har jeg fundet i IKEA,

super smart ting til et strømløst drivhus synes jeg.

Chilli, Tomat, Japanske Kirsebær, Stevia, Basilikum og Kinesisk Purløg...

Glæder mig til at skulle smovse i figner...

Solcellefugle sørger for hygge belysning på sengen og nattergalen, i krattet ved siden af haven, 

sørger for det musikalske indslag...

En af mine selvgjorte keramik "dimser", har fået job som snoreholder på plantebordet.

Der er naturligvis Pelargonier i mit drivhus, det er bare en af de dejligste og mest hårdføre blomster, der findes. Her er nogle af mine små "børn". Først en broget bladet pelargonie, som altid var at finde i vinduet hos både min bedstemor og min mor, den vækker dejlige minder om kære familiemedlemmer, som ikke er her mere...

Er spændt på at se blomsten på denne. Skønne HaveRose, http://haveflora.blogspot.dk/, forærede mig den (og en masse andre planter), da vi havenørdede sammen i torsdags. Hun har selv frøformeret den.

Altid dejlige Mårbacka...

Den tulipanblomstrende Patricia Andrea...

Den romantiske Rose Bud...

Årets Pelargon 2013 i Sverige, 'Velvet Red'... 

Og en spøjs tofarvet sag, jeg ikke har fundet navnet på endnu...

Jeg mangler stadig at få lavet området rundt om drivhuset færdigt. Kastaniehegnet, der er rundt om min lillebitte køkkenhave skal udvides, så drivhuset også kommer inden for hegnet. Jeg skal have sat min mistbænk op ved siden af drivhuset, have gravet et bed til rabarber og stikkelsbær og have lavet endnu et højbed.

Nu må vejret bestemme hvor langt jeg når med dette i morgen. Hvis ikke jeg når det, må det vente til jeg er retur fra Chelsea Flowershow. På mandag drager min dejlige veninde og jeg til London, og tirsdag skal vi til Flowershow på åbningsdagen og OM vi glæder os...

God pinse!

Drivhus Sagaen - Kapitel 5

Drivhus byggeriet har været på pause i et par dage, da der lige skulle puttes en smuttur, til huset i Sverige, ind i programmet. Heldigvis har jeg også en have og en dejlig planteskole deroppe, og begge dele fik naturligvis min opmærksomhed.

Hjemme igen igår og fejre min ældste datter, der fyldte 18 år. Nåede dog liiige mellem drinks og madlavning, at få manden til at montere mine alu crestings på tagbjælken. De blev monteret med rustfri skruer, så der ikke opstår grimme rustspor. De passede PERFEKT! Vi nåede heldigvis også at få lagt tagbjælken på plads og sat de første par spær op, så jeg kan fortsætte alene på resten af projektet idag.

Jeg er bare SÅ glad for mine crestings, synes bare at mit 4.000 kr. drivhus er kommet til at ligne en million for mindre end 1.000 kr.

Her er hvad jeg "kom til" at tage med hjem fra Hörnsjöns Plantskole. En hvid passiflora og en bornholmsk figen til drivhuset samt en masse dejligt fesen gule og hvide blomster til krukker og potter. Der røg også et par pelargonier i kurven - blandt andet Årets Pelargon i Sverige, som hedder Velvet Red, den er som navnet siger fløjlsrød og meget smuk.

I får også lige et billede af ugens scoop fra netto. Her købte jeg nogle skønne zink baljer, 30 kr. for de største og 20 kr. for den mellemste størrelse. Synes bare de er så skønne! Den ene af de store skal jeg have vand og vandhyacinter i, størrelsen er perfekt til en miniature vandhave.

Og bænken er også "ny", den var udstillet i vinduet hos den lokale Flügger forretning, skamløs som jeg er for jeg ind og spurgte om jeg ikke måtte købe dekorationen. HURRRAAA det måtte jeg og oven i købet til en god pris... og så var den oveniløbet helt nymalet.

Jeg har efterhånden en større samling af danske jernhave møbler fra 50'erne, jeg synes bare de er noget af det smukkeste. Så betyder det mindre at de skal males jævnligt, æstetikken kompenserer fuldt ud for dette.

Og så lige et par af mine favoritblomster - bispehuen. Man skal kigge godt efter for at få øje på de undseelige blomster, men det bliver de absolut ikke mindre smukke af. Jeg har en gul og en rosa her i haven. De er nøjsomme og hårdfører og breder sig godt og er en af mine absolut favorit bunddækker. Hos mig vokser de på nordsiden af huset og trives fint i skyggen.

Rigtig god søndag til jer alle - jeg må ud, tagspærrene kalder!

Drivhus Sagaen - Kapitel 4

Så lykkedes det endeligt håndværkerne, at få rørene til punktfundamentet på plads i lørdags. Desværre stod disse 30 cm over gulvhøjde, og var der for ganske ubrugelige. Et fundament placeret 30 cm over jordhøjde giver godt nok en god højde i drivhuset, men lige rigeligt træk omkring fødderne. Så om igen!

Mandag morgen kom håndværkerne heldigvis igen, og denne gang blev rørene gravet helt derned, hvor de skulle være. Min søde mand meldte sig på banen som "støbemester", da han kom hjem fra arbejde. Det var dog ikke helt så simpelt som det burde være! Grundet havens fugtige beliggenhed, stod der allerede vand i alle rørene. Vi havde ikke lige en pumpe, så efter lidt tænkearbejde, blev der skåret en meter af vandslangen og vandet i hullerne blev suget op med "mundkraft" af gemalen. Da alle huller var tømt for vand kunne der støbes. Fundamentet kom op mandag aften.

I går, tirsdag, årets første rigtig varme sommer dag, fik jeg samlet de to sider og de to ender af drivhuset på græsset. Igen en festdag, der krævede en lang kjole! Det krævede dog nogle ekstra hænder, at få disse op på soklen og boltet dem sammen. Igen blev hr. mand slæbt ud i haven efter arbejdet, hvor han nok så flinkt holdt siderne, medens jeg, efterhånden rutineret, klarede boltene.

Det begynder nu at ligne et drivhus. Tagstiverne mangler at blive monteret, men først skal der lige udtænkes en måde at fastgøre, de fine alu crestings, jeg har fået hjem fra England på midterbjælken. Så alt i alt går det nu lystigt fremad, så mon ikke jeg kan komme bag glas i næste uge!?

Herlig have-helligdag i morgen til jer alle!

Drivhus Sagaen - Kapitel 3

Så røg mødommen - nu er jeg ikke længere brolægger jomfru! Nu har jeg HELT SELV lagt 10,5 m2 teglsten i et fint mønster (synes jeg altså selv!). En professionel brolægge vil måske tage sig til hovedet over resultatet, men jeg synes det er blevet lige som jeg gerne ville have det. Tænk engang, selv min mand, der havde tilbragt hele dagen med at fiske gedder på søen, kom hjem og synes det var blevet flot! Det ligner et gulv fra en gammel slotskælder, her er ingen snorlige fuger eller beton, men masser af sjæl og charme i de gamle sten. Stenene er håndstrøgne og varierer i farve, størrelse og tykkelse, så det var noget af et puslespil at lægge. Nå ja, de blev naturligvis lagt i ført lang kjole, gummirøjser og arbejdshandsker - det var jo en fest dag!

Stenene stammer fra søde genboers have. De skulle have bygget nyt hus og have ny belægning i haven, så jeg få de fine tegl fra deres gamle havegang. Alternativt var de, altså stenene, havnet i en affalds container, noget som ville kunne få mit klunser hjerte til at briste.

Her er hele herligheden lagt og fundamentet passer perfekt på stenene, hvor heldig har man lov at være! Vatter, vage og krydsmål er helt i orden. Det tog 5 timer at lægge inklusive kaffepause. Min søde veninde og bagbo kom med kaffe og hjemmebagt kage til "brolæggeren" - MUMS.

Nu skulle der fuges! Det burde være en smal sag, men efter nærmere undersøgelser på nettet, fandt jeg ud af at man IKKE bør bruge almindeligt fugesand til teglsten. Dette sand indeholder nogle salte, det giver grimme hvide skjolder på stenene. I stedet fik jeg indkøbt vasket fugegrus, der stammer fra en grusgrav og er vasket rent for evt. salte.

Foreløbigt er der fejet 50 kg ned i fugerne, men jeg regner med at de kommer til at suge endnu 25 kg.

Senere i dag kommer håndværkerene, der lavede bunden klar til mig, tilbage og borer rør til punktfundamentet ned og støber fundaments rammen fast. Så nu kan jeg snart begynde, at samle selve drivhuset og jeg glæder mig bare helt vildt! Planerne roder rundt i hovedet på mig, både mht. indretning, men også med "udretningen" af området omkring drivhuset. Der skal være endnu et højbed, en mistbænk og et jordbed med rabarber og bærbuske. Kastaniehegnet skal flyttes og forlænges osv. osv. osv.

Så skal jeg sige noget positivt om den nattefrost, vi stadig har her, er det vel at det levner tid til drivhusprojektet, at jeg ikke kan plante i krukker og potter endnu! Og så er der også liiiige lidt tid til overs, som jeg kan bruge til at glæde mig til besøget Chelsea Flowershows åbningsdag den 21. maj. Som Benny Andersen skrev - Livet er ikke det værste vi har...

To be continued...

Drivhus Sagaen - Kapitel 2

Gravearbejdet er nu færdigt, men der mangler endnu en hel del afretter sand og nogle støberør, til fundamentet, inden jeg kan komme i gang med at lægge teglsten. Forhåbentlig bliver håndværkerne færdige med at fylde på i dag, så jeg kan komme i gang med belægningen i morgen.

Haven ligner stadig en ulykke, da det opgravede jord er blevet lagt rundt om på plænen. Heldigvis blæser det derude og solen skinner og tørrer jorden godt, så planen er at samle noget af det i et bananformet bed. Andet skal lægges på lave fugtige pletter i haven og såes til med kløver og honningurt nu og græs til efteråret.

Heldigvis er der altid nok at tage fat på i min have, så i går fik jeg flyttet mine havemøbler og have dimser ud og fik rengjort det hele. Pavillionen blev gjort ren og hyggelig og jeg fik skåret bedkanter. Så nu er en del af haven tålelig at se på.

Havebestyrelsen fik en make-over og en klat lim hvor det var nødvendigt, men den har nu klaret vinteren udemærket.

Dimser og dutter og krims og krams, som jeg har meget af i haven, blev gravet frem, fik en tur med vand og sæbe og er nu klar til endu en sæson i det fri.

Håber jeg kan lave et indlæg i morgen om teglstensbelægning, ellers må I nøjes med billeder af gårsdagens flittige arbejde - for det nåede jeg ikke at forevige...

Drivhus Sagaen - Kapitel 1

"Det skal gøre ondt, før det gør godt!". Et tåbeligt ordsprog, men er lige ved at føle at det er rigtigt. Min have ligner en ulykke! I går ankom ét stk. mini gravko, en motoriseret trillebør og tre mænd til haven. Der skal graves ud og lægges 20 cm stabilgrus og 10 cm afrettersand. Yderligere skal der sættes rør ned i 80 cm dybde, så der kan støbes et punktfundament, så drivhuset ikke synker ned i mosejorden.

Min kloge mand, fik mig overbevist om fornuften i at lukke øjnene for udgiften til dette arbejde, fremfor selv at klare gravearbejdet ved håndkraft, og det er jeg meget taknemmelig for. I går var ovennævnte mænd og maskiner på matriklen i 5 timer og de er ikke færdige endnu - og NEJ der blev ikke holdt lange pauser. Derimod blev der knoklet med at skrabe den fugtige jord af grabben (den hang nemlig godt fast) og ned i trillebøren og derefter sprede den ud i haven. Nu sidder jeg og håber at gravefolket dukker op igen i dag, fjerner det sidste jord og retter kanterne af, så der kan køres grus og sand på.

Mit drivhusområde skal ende med at blive 20 m2 - 10 m2 til selve huset og 10 m2 til mistbænk og højbed. Mistbænken har jeg tyvstartet på, da kribleriet i fingrene blev for voldsomt. Så nu står det midlertidigt på terrassen, fyldt med potter fulde af frø og stiklinger.

De dejllige teglsten, jeg har klunset, er alle pillet op og kørt "hjem". 11 m2 var der i alt, hvor heldig har man lov at være!? Glæder mig vildt til snart, at kunne få lagt dem i et fint mønster, inden drivhuset skal op at stå. Faktisk er det eneste jeg nu mangler til drivhuset, nogle hylder, men de er fundet og skal bare bestilles. Zinkbakken laver nogle fine hylder, der også kan bruges til undervanding - og det er ret snedigt synes jeg. Men de bliver altså først bestilt, når huset står der og jeg kan overskue hvilke længder der vil passe bedst. Men føj hvor det kribler i fingrene!!!

Her kan du se hylderne:  http://www.zinkbakken.dk/index.php/drivhushylder.html

Vildt rå foræring

Nogen gange får man foræret overvældende gaver. Det skete for mig i forgårs! Under en morgentur i haven fandt min yngste datter et dødt rådyr liggende i skovhaven. Det lå der ikke dagen før, så det må være dødt i løbet af natten. Det så ganske fint og velnæret ud og havde ingen synlige skader, som bid eller andet. 

Hrrmmmm, tænkte generalinden, der var alene på skansen, hvad gør jeg nu?! Fik den glimrende idé at ringe til den lokale skovridder. Flink mand! "Dyret er dit" sagde han. "Øh bøhhh tarkkhh" sagde jeg! Jorden er stadig frossen her, så det vil ikke være muligt at grave dyret ned, selvdøde dyr bør ikke kommes i fryseren og naboskoven er privat og meget åben, så en diskret "dumpning" af dyret var heller ikke en mulighed. "Prøv at ring til kommunen" foreslog skovridderne så, da han åbenbart kunne hører hvor overvældet jeg var blevet over den fine RÅgave.

Som sagt så gjort. Lykkeligvis bor jeg i Furesø Kommune - én opringning og mindre end én time efter denne, kom to mænd og afhentede dyret (uden beregning). Pyha, det var rimeligt rart, at få assistance til eliminering af morgengaven.

Der er iøvrigt stadig masse af levende råvildt i haven, pt. har de travlt med at "beskære" mine hasselurt (som de IKKE burde kunne li', men som de har vænnet sig til at æde alligevel). Så her grædes ikke over den døde rå. Bestanden her i området er vokset eksplosivt de seneste år og der er ALT for mange til området. Trist, for dyrene sulter! Særligt når vinteren er lang og hård. De søger endog op i det bagvedliggende boligområde, for at finde mad i haverne og ses ofte på villavejene om aftenen. 

Nogle dyr har det nu engang bedst i naturen!