Pinseferien blev holdt på den svenske ødegård. Sol og 28 grader i skyggen var liiige til at holde ud og dagene blev nydt i fulde drag. Men der var kommet en ny og uinviteret beboer, der havde slået sig ned i et hul i stuehusets stenfundament - en hugorm! Dyret blev hurtigt døbt 'Fritzel' - opkaldt efter et andet skummel væsen med hang til kældre. Fritzel lå og solede sig foran hullet dagen lang og nød åbenbart sit nye hjem. Jeg derimod var ret vægelsindet over Fritzels tilstedværelse. Han er fredet og spændende. Men to små hunde på hhv. 3 og 6 kg samt 50 km til nærmeste dyrlæge, er en ret dårlig kombination sammen med Fritzel. Pinsen forløb heldigvis uden uheld.
Min dyrlæge er nu kontaktet og jeg har fået ham til at udlevere 'nød-medicin' til mig, hvis hundene skulle blive bidt. Og en dreven svensk vildtkonsulent har lovet mig at komme og flytte Fritzel til nye jagtmarker - man må nemlig gerne flytte hugormen fra sin grund, selv om den er fredet. Har ikke lige mod på selv at flytte 'herren' - han er ret stor og min erfaring med at flytte giftslanger er tilsvarende lille. Og så skal han iøvrigt flyttes mindst 3 km væk for ikke bare at flytte 'hjem' igen.
Jeg blev straks mere begejstret for min danske haves nye beboere i dag. Rådyret, der ellers driver mig til vanvid med sin grådighed, er blevet benådet. Den har nemlig fået to små topnuttede kid, som den kigger forbi med jævnligt. Æggestokkene virrer og sukkene er høje fra denne gamle havetrold.
Jeg er bare mere til prikker end til zigzag...
.JPG)