torsdag den 14. juni 2012

Kastaniehegn med mere...

Et 10 meter lang og 90 cm højt kastaniehegn er altså en velvoksen fætter at få ind i en bil. Turen gik til Køge i går - nu skulle hegnet endeligt hentes! Jeg snuppede den sjove bil til den lange tur sydpå. Det var umådeligt dumt, for hegnet kun på absolut ingen måde komme ind i bilen. Så hegnet måtte efterlades, men det levnede så heldigvis plads i bilen, til de andre indkøb.

Så i dag måtte jeg igen den lange tur til Køge, denne gang i den fornuftige stationcar og endeligt fik jeg mit kastaniehegn med hjem. Det skal bruges om min lille køkkenhave. Lågen er også kommet i hus og er blevet malet i den dejligste stikkelsbærgrønne farve, så nu mangler jeg bare at få slået pæle i og få det hele monteret. Jeg synes hegnet er skønt, så det var heldigvis de to turer værd. Glæder mig vildt til at få det op!

Heldigvis har blodmel i rigelige mængder formået at holde de grådige rådyr væk fra højbedene, fremover bliver dette hegnets "job". Ikke overraskende "kom jeg til" at købe lidt planter - Hosta, Hjertegræs, Paletblad, Iris Sibirica og en fin lille kløver og var også nødt til at hjembringe en zinkkasse.


Der røg også liiige et par planter på vognen og en skøn gammel zinkkasse.

Havetrolden holder vagt ved hegnet.

Komplementær farvet kløver.

Tog også lige en tur rundt i haven med kameraet - se hvad den havde at byde på i dag...

Mit dejlige drivtømmer ansigt som min afdøde far lavede til mig for over 20 år siden.


Asatrantia
Astrantia


Digitalis

Akeleje

Dronningebusk

Iris Sibica

Lupin

Kan slet ikke få nok af dugdråber på Lodden Løvefod.




tirsdag den 12. juni 2012

Gæster i haven

Så kom der igen fint besøg! De kære små planteædende rådyr kommer flere gange i døgnet forbi min have og guffer af alle de dyrt indkøbte lækkerier. Denne gang to meter fra terassedøren! Jeg nåede at hente kameraet og fik knipset dyrene inden de luntede videre.

Og nej, der er ikke brugt zoom linse...



Rådyret er ægte!


mandag den 11. juni 2012

En ordentlig pibetobak

Weekenden bød på endu et besøg på Hörnsjöns Plantskola i Blekinge. Som altid var der dejlige må-have-planter, en af dem var ved første øjekast denne Kæmpe Tobakspibeplante. Aldrig har jeg set SÅ store og mærkværdige blomster, smukt! Dog kan planten ikke overvintre udendørs på vores breddegrader og da jeg desværre hverken ejer drivhus eller havestue valgte jeg at lade plante stå. Men indrømmet, jeg drømmer stadigt om den - se lige hvorfor...






søndag den 10. juni 2012

Vi har pip i kassen

Fuglekasser findes der mange af i mine haver, både her og hinsidan. Fuglene fodres året rundt og de kvitterer med de smukkeste friluftskoncerter. Weekenden blev igen tilbragt på ødegården i vidunderlige Blekinge. Der findes ikke el på gården, så dagen kan ikke tilbringes foran en computer eller et tv og det kommer der skønne kreative indfald ud af. Min mand og min datter gik i gang med at lave nye fuglekasser, 4 styk i alt og hvilke fuglekasser - der ville jeg gerne bo hvis jeg var en lille mejse...

Et hus i guld, et med firben og et med mursten.
Molly maler det sidste hus.
Michael fixer ophæng - med det strømløse håndbor!
...her er så alle fire nye huse, nu skal der bare tagpap på tagene inden de skal hænges op.

I får også lige et kig på de andre fuglekasser. I Sverige har vi over 100 kasser på grunden, den tidligere ejer havde huset i 35 år og var ivrig ornitolog, og vi gør hvad vi kan for at følge op på fuglekasse traditionen. I Danmark kan vi kun bryste os af 15-20 kasser, men her er grunden også 2 ha mindre...



Lille broget fluesnapper på vej ind i kassen med frokosten i næbbet.



fredag den 8. juni 2012

Hvad der gror i haven, blir' i haven...

...er min udgave af "What Happens in Paris, Stays in Paris". Med andre ord bliver der ikke kørt haveaffald ud af min have. Lykkeligvis er min have så stor, at det er muligt at have to meget store kompostbunker. Pil har jeg temmeligt meget af i haven, disse bliver stynet hvert år og de afklippede pilegrene bliver brugt til "pilepjat", hytter og kvashegn. Størrer grene bliver savet op og brugt som bålbrænde. Fugle og smådyr nyder godt af kvashegn og kompost, der gemmer på en masse føde. Og børn og voksne nyder hyggestunderne og varmen ved bålet. Nyder at have mit eget lille økokredsløb i min have!

Kvashegnet - der gik pilefletter i min mand i år :o)

En af hytterne


Stynet båndpil
Pilepjat
Pilepjat

Resterne af weekendens bål


onsdag den 6. juni 2012

Vilde, vulgære og vidundelige

Intet - absolut intet - slår en morgentur i en dugvåd have i solskin. Har netop gået den dejligste tur i min have og se lige hvad den bød på i dag. Jeg synes faktisk min have er lidt blomsterforladt lige nu, men se hvilken palette den trods alt byder på, man skal åbenbart bare kigge efter! Jeg vil lade billederne tale for sig selv...