mandag den 22. oktober 2012

Mikrolande i maxiland

Endnu nogle dejlige dage i Sverige eller Maxilandet. Vandringen
i haven bød ikke på mange umiddelbare fantastiske haveoplevelser,
frosten havde bidt voldsomt deroppe og det havde efterladt sine
spor. Men se så lige her hvad min linse fangede, da jeg begyndte at
kigge rigtigt grundigt - de fineste bitte små landskaber og former....

Klik på billederne, hvis du vil se dem i en ordentlig størrelse!


Her er en Gederams' frøstand blevet til den fineste kugle...

















En træt Pampasgræs har sat krøllerne...

















Et egeblad med gult skelet...

















En fugtig nissealarm...

















Lav og mos danner de fineste små landskaber...

































Purløg, rose og potentil gemmer på fine detaljer...




Her er så overbliksbilledet, mit maxiland med de mange små
mikrolande, i efterårsdragt. Søg og du skal finde!




onsdag den 17. oktober 2012

Himmelstræbende slyngler

Min have huser to ekstremt himmelstræbende slyngler. Den rigtige betegnelse er vel slyngere, men de er så livskraftige at de ikke nøjes med at gro hvor de er tiltænkt, de fortsætter bare op, op de slyngler! Vupti, nåede Akabiaen op gennem altandækket i førstesals højde og er nu på vej op til tagtoppen. Ganske uventet har den efterhånden nået en højde af 7-8 meter. Men den er en velkommen gæst på altanen med dens smukke blomster i maj måned og de mindst lige så smukke blade, der endnu ikke viser tegn på efterårstræthed.


Den anden højdespringer er Clematis Vitalba eller Skovranke. Den har taget turen op i et højt birketræ og er godt over taghøjde. Hele sommeren var birken pakket ind i skovrankens tusindtallige små blomster. Lige nu står birken pakket ind i de små finurlige paryk-agtige frøstande. Ganske nydeligt må jeg sige, omend invasionen af birketræet ikke var planlagt fra start.


torsdag den 11. oktober 2012

MorgenMagi

Hvilken magisk morgen! Himlen er lysende blå, solen skinner på morgenduggen og får damp til at stige op hvor end strålerne rammer. Efterårsfarverne får et skud lys og står klarer og smukkere end nogen sinde. Dugperlerne bliver til små stjerner for enden af bladene. Selv de trætteste planter bliver vækket til live, på en dag som denne. "Halleluja" lød det fra ateisten! Sikke en måde at starte dagen på, det kan kun blive en god dag...


Guldalder udsigten fra altanen

 
 
Rødvin med dugperler

 
 
Genfødt kokosnød i sedum
 

 

Klatrehortensie i smukt forfald

 
 
 Selvsåede hornvioler giver aldrig op
 

 
 
 Selv trætte krukker får et stænk magi på sådan en dag
 
 
 
Morgenmads pladsen lokker trods kulden

 




Glædelig solskinsdag til alle!






mandag den 8. oktober 2012

Stedsegrøn stentøj & semisuccesfuld bunddække

Efteråret er ved at træde i karakter, blade og regn vælter ned og dagene i have bliver kortere og koldere. Men så bliver der jo heldigvis tid til indendørs syslerne, der har været lagt på is hele sommeren. Er igen begyndt at lave keramik, strikke, hækle og ikke mindst rydde op indendørs.

Da jeg bor i et lille hus med begrænset plads, bliver det meste keramik lavet med henblik på haven.
 I foråret lavede jeg en håndfuld stentøjs "bladruller" til at placere på toppen af plantepinde. Pindende er afbarket båndpil, som jeg er oversvømmet af i haven, det er super velegnet til formålet. Seneste frembringelse er stedsegrønne stentøjs "frø" der kan ligge i skovhaven hele vinteren og give lidt farve. Klik på billederne hvis du vil se dem i størrer str.!



 


 
Under oprydningen i huset faldt jeg over en masse valnødder, der ikke var blevet spist sidste jul. Hmmm tænkte damen her, de må da kunne bruges i haven!? De fik plads i min store krukke foran huset, hvor der i forvejen ligge adskellige kokosnødder og dækker jorden. Fint så det ud, men kortvarigt blev det. Der gik bare få dage, så havde egernet flyttet alle nødderne til sit forrådskammer. Så som bunddække var nødderne en semisucces, men jeg er helt sikker på at egernet blev oven ud lykkelig! Nåede lige at få et før-billede...
 
God uge til alle :o)
 


lørdag den 29. september 2012

Kulørte blade

Jeg bryder mig virkeligt ikke om kulørte blade, hverken den ene eller anden slags. Indrømmet de kulørte blade i have kan være meget smukke, men på denne årstid er de for mig et uundgåeligt tegn på at havesæsonen snart er ovre og vinteren nærmer sig. Ja, ja, der er stadigt meget at gøre i haven, der kan med stor fordel plantes stauder på denne årstid og lægges løg, laves planer for næste år og senere på vinteren kan der beskæres. Men de varme dage med græs mellem tæerne og blomster bag ørene er definitivt ovre. Det ER blevet vådt, koldt og blæsende - og trangen til flugt til varmere himmelstrøg vokser i mig...

Ok jeg tuder, jeg ved det godt! Så jeg skydte mig ud mellem dagens byger og prøvede at fange skønheden i forfaldet. Og det er faktisk ganske nydeligt må jeg indrømme! Men nøj hvor jeg glæder mig til foråret, jeg nåede jo slet ikke alt det, jeg ville have nået i haven denne sommer. Men det er vel egentligt også det, der gør det så dejligt befriende at have en have, haven er ligeglad med om alt blev nået - den ligger der stadig! Der altid noget at tage sig til, noget at glæde sig til og noget at glæde sig over uanset årstiden. Klik på billederne hvis du vil se dem i en større størrelse!

Rådhusvinen bogstaveligt talt skriger til himlen i sin røde kåbe...



Benvedens mærkværdige pink frøstande er så småt ved at blotte de stærkt orange frø...



Geranium Macrorhizrom leger med farven pink på bladene...



Brombærenes røde farve varsler om snarlige lækkerier...



 Alunrodens blade har ladet skægget stå...



Grønne bær komplementerer rådhusvinens flammehav...



Tjørnen lokker fuglene med røde bær...



Havesyren skyder fortsat og glæder både øje og gane...



Storkonvallen afslører den smukkeste cyklamen stængel...



En rhododendron ser rødt...



...og en anden ser gult!



Hjertetræets brune blade sender en liflig duft af kanel ud i haven...



Den stribede elefantgræs Miscanthus sinensis "Zebrinus" får mig til at drømme om troperne...



Resterne af birkens rakler, leger små kogler...



Hostaen forfalder udefra og ind - det virker bekendt...



Tobakspiben, er trods sin frodighed, også ved at tage vinterfrakken på...



Loden Løvefod, ignorere temperaturfaldet og har lavet endnu en ny blomst...



Strudsvingen er ved at give op efter en lang sæson...



 Skræpperne har opgivet ævred og har givet efter for forfaldet...



Tror jeg står vinteren igennem og glæder mig til endnu en havesæson og over livet, også selv om mit eget forfald er indtrådt og det halve århundrede nærmer sig. Forfald er jo ikke altid en skidt ting, det kan også være ret magisk, som billederne viser. God søndag til alle og glædeligt forfald!



søndag den 23. september 2012

Havetroldens Rullebregner

Alle kender efterhånden rullegræs, men rullebregner er vist min og naturens opfindelse. Og bedst af alt, de er ganske gratis! Skoven bag min svenske ødegård er nu blevet moden og skal fældes. I denne skov ligger kæmpe store sten og på disse gror Englesød bregner i mængder, i et tyndt lag af humus og mos. Disse bregner vil helt sikkert vil dø og tørre ud når skoven fældes, så bevæbnet med to sorte sække gik jeg i skoven, rullede bregnerne af stenene og lagde dem i sækkene. De fyldte sække kom bag i bilen og blev kørt hjem til min danske skovhave. Det skal lige siges, at jeg for et par uger siden tog en lille "forsøgsmåtte" med hjem, for at se om det kunne lade sig gøre at få bregnerne til at gro videre på jorden og det kunne det heldigvis. Husk du kan klikke på billederne, hvis du vil se dem i en størrer størrelse!


Her ses rullebregnerne inden de blev rullet ud i haven...



Og her er så det ualmindeligt triste snegle-spiste hostabed i skovhaven,
der skal have ny "fodpose"...



Trille, rulle, folde, trykke og vupti er bregnerne på plads...



Kakaoflisen blev hentet frem og den resterende bare jord blev dækket...



Og VUPTI blev en trist skovbund igen dejlig at se på...





Her ses bregnerne i deres dejlige mos bund...



Her er en anden af de "fodposer" jeg arbejder på i skovhaven - Geranium Macrorhizum...



Fra turen i den svenske skov, hjembragte jeg også pudemos,
som jeg synes er noget af det fineste at bruge som dekoration i haven...